Bæredygtighed

Definitionen på bæredygtighed er "en udvikling, som imødekommer nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder for at imødekomme deres behov." Dette er vores ledetråd på alle områder af vores arbejde med bæredygtighed.
Ref - Brundtlandt report “Our common future” (1987)

Vores bæredygtighedspolitik

SCA ønsker at skabe værdi for virksomhedens aktionærer ved at øge levestandarden og livskvaliteten for sine ansatte og i det hele taget bidrage til velfærden for kunderne, leverandører og de lande, som virksomheden opererer i. SCA lægger stor vægt på genanvendelige råmaterialer og stræber efter at tilbyde miljørigtige produkter og services, som lever op til kundernes og forbrugernes behov for funktionalitet, økonomi, sikkerhed og miljøpåvirkning. Erklæring:

  • SCA gennemfører alle aktiviteter i overensstemmelse med de højeste standarder for god virksomhedsskik og overholder som en selvfølge alle gældende lovkrav. SCA arbejder målrettet på en bæredygtig udvikling af vores forretning og inddrager alle økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter i vores beslutninger.
  • SCA forpligter sig på gennemsigtighed og på åbenhed i vores kommunikation om vores miljømæssige og sociale praksis. Vi søger dialog med vores interessenter for på den måde at kunne bidrage til udviklingen af et globalt etisk kodeks. SCA forventer den samme forpligtigelse omkring gennemsigtighed og åben kommunikation hos vores leverandører og underleverandører.
  • SCA gennemfører vurderinger af den miljømæssige påvirkning fra vores produkter igennem alle stadier af deres levetid og inddrager både leverandører og underleverandører i denne proces.
  • SCA indfører anerkendte Environmental Management Systemer igennem hele organisationen. SCA stiller løbende spørgsmålstegn ved alle de mål, vi arbejder imod, for at kunne reducere vores globale påvirkning af miljøet.
  • SCA søger at skabe et sikkert arbejdsmiljø med en ikke-diskriminerende indstilling til alle ansatte. Alle afdelinger må, som minimum, overholde landets love og kollektive beslutninger til punkt og prikke. SCA arbejder aktivt for løbende forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Vores produkters livscyklus

Vi flytter os

Tiderne skifter, og vi har flyttet os med hensyn til den måde, vi tænker omkring vores produkter og hvordan de fremstilles. For at opnå et fuldt overblik over et produkt er det nødvendigt at inddrage alle de forskellige stadier af dets livscyklus. Det betyder, at vi indsamler data helt fra begyndelsen med udvindelsen af naturens ressourcer (olie, råstoffer, skovbrug mm.) og inddrager samtlige faktorer der spiller ind i produkternes livscyklus, fra fremstilling, transport, brugen hos slutbrugeren og bortskaffelse. Ved at anlægge dette komplette syn, ofte kaldet "fra vugge til grav" perspektivet, undgår vi at skubbe den miljømæssige byrde fra en del af dets livscyklus til en anden.

Livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment)

For at undersøge et produkts livscyklus anvender vi en metode kaldet en livscyklusvurdering - Life Cycle Assessment (LCA) - som er bredt anerkendt både inden for industrien og hos myndighederne. Vi anvender ISO standarderne 14040 - 14044, som sætter rammerne og opstiller principperne for udførslen af en LCA.

Vi har gennemført LCA’ere for TENA produkter regelmæssigt gennem mere end ti år. I de tidlige halvfemsere begyndte vi udviklingen af en intern LCA database og nu gennemfører vi en LCA for hvert eneste nye produkt, som en integreret del af dets udviklingsproces.

Vi beskytter naturens ressourcer

Resultaterne fra alle LCA'er viser tydeligt, at den største miljømæssige byrde påføres i fremstillingen af råmaterialer. Derfor er det afgørende, at vi anvender materialerne i vores produkter på den mest effektive måde (uden dog at gå på kompromis med produktets funktion) og i løbende dialog med vores leverandører.

Miljømærkning

Påvirkning af miljøet

Ved hjælp af Livscyklusvurderinger (se oven for) foretager vi i SCA vurderinger af den miljømæssige påvirkning fra alle vores produkter. Det giver os et meget bredere perspektiv på miljøpåvirkningen fra produkterne og sikrer, at vores udviklingsarbejde er miljømæssigt korrekt. Resultaterne fra LCA'erne kan bruges i en bestemt type miljømærkning kaldet Environmental Product Declarations (EPD). En EPD er et internationalt mærke baseret på den internationale ISO 14025 standard. Vi udarbejder også miljøfakta-ark for alle produktgrupper, som beskriver produktet og de materialer, som er anvendt i fremstillingen af det. Nogle af disse data stammer fra LCA'erne.

Overblik over logistikken

Vi gør transporten mere effektiv

Effektiv logistik er en meget vigtig del af vores miljøpolitik, og vi stræber konstant efter at udvikle og forbedre vores logistiksystemer. Det gør vi på følgende måde:

  • Produkterne er sammensat på en måde, så vi kan udnytte materialerne så effektivt som muligt. Det betyder også, at vi kan laste mere pr. rumenhed.
  • Vi har opbygget et effektivt distributionssystem, som sikrer os, at hver eneste lastbil er fuldt lastet, når den kører fra depotet.
  • Ved at holde et højt serviceniveau og levere samtlige poster på en kundes ordre på en gang, kan vi holde antallet af transporter nede på et minimum.
  • Vi vælger leverandører med beliggenhed inden for en rimelig geografisk afstand.
  • Vi foretager ansvarlig bestilling af råmaterialer, således at vores leverandører kan få udnyttet deres transportressourcer optimalt.

Ansvarlig indpakning og genbrug

Nødvendig indpakning

Indpakningen skal fungere, så produktet bevares fuldt intakt og bevarer alle dets egenskaber. Hvis et produkt bliver skadet og ikke kan bruges, er al energien, brugt på at fremstille det, gået tabt. I Europa har vi et "Emballagedirektiv", som sætter nogle lovmæssige standarder, indpakningen skal overholde.

Hvem er ansvarlig for genbrug?

I de fleste europæiske lande er indsamling og genanvendelse af emballagematerialer producentens ansvar. Det er derfor virksomheden, som sætter produktet og dets emballage på markedet, som er økonomisk ansvarlig for, at det opsamles på den mest effektive måde. Indsamling og genbrug udføres som regel af non-profit organisationer, hvis logo - f.eks. Green Dot - optræder på pakken.

Sådan gør vi en forskel

I de fleste Europæiske lande har SCA forpligtet sig på Green Dot programmet. Det betyder, at vi er med i financieringen af genanvendelsen af vores emballeringsmaterialer. Også gennem vores produktudvikling, vores valg af leverandører og i vores valg af materialer sikrer vi os, at vi fuldt ud lever op til hensigterne i EU's "Emballage og emballage-affaldsdirektiv".

Råmaterialer

Hvad er der i vores produkter?

TENA sortimentet af inkontinensprodukter består generelt af følgende materialer: En absorberende kerne, som er en blanding af 'fluff' og en super-absorberende polymer eller SAP, et letgennemtrængeligt ikke-vævet yderlag samt en polyehylen-film, som er et åndbart barrierelag.

Disse lag er limet sammen og forskellige anti-lækage egenskaber tilføjes, f.eks. i form af elastiske tråde i produktets længderetning og elastikkanter i taljen. Derudover har vi forskellige fastgørelsesløsninger som tape, bælter og kroge.

En kort beskrivelse af materialerne

'Papir fluff'
'fluff' er fremstillet af træmasse og består af cellulosefibre. Det er en fornyelig og biologisk nedbrydelig, naturlig ressource, som normalt udgør mere end halvdelen af produktets vægt. Al 'fluff' bleges for at opnå maksimal absorberingsevne. Blegeprocessen er klorinfri - Elementary Chlorine Free (ECF) - og vi udleder derfor ingen klorgasser.

Super-absorberende polymer (SAP)

Den super-absorberende polymer anvendes i form af små, hvide partikler, som kan opsuge og holde på store mængder urin. Polymerens kemi er en krydsforbundet polyakrylat, som er fremstillet af olie.

Det ikke-vævede lag

Det ikke-vævede lag er et tyndt tekstil-lignende materiale, hvis fibre kan være enten fine, grove, syntetiske eller naturlige. Ikke-vævede lag kan fremstilles på forskellige måder og med forskellige overfladevægt-områder. TENA produkter består hovedsageligt af to typer ikke-vævede lag, som enten kan være 'spunbond' eller 'thermobond'.

Polyethylen-film

Polyethylen-filmen fungerer som en væskebarriere i vores hygiejneprodukter. Filmen kan være lamineret med det ikke-vævede lag og udgøre stof-bagstykket i nogle af TENA produkterne.

Hotmelt eller lim

Klæbemidlet vi bruger til at lime delene sammen med hedder 'hotmelt' og er en blanding af forskellige polymerer og harpiks. De typer harpiks vi anvender, er fuldstændig syntetiske.

Elastiktråde

Elastiktrådene anvendt i TENA produkterne er enten fremstillet af polyisopren eller af polyurethan. Begge materialer er fremstillet af olie eller naturgas. Naturgummitråde bruges aldrig i TENA produkter.

Affaldshåndtering

Hvad sker der bagefter?

Alle TENA produkter er udviklet med henblik på at kunne tilpasses alle eksisterende affaldshåndteringsmetoder. Hygiejneprodukter udgør kun en lille del af de samlede affaldsmængder og der er som regel ikke nogen miljømæssig fordel forbundet med separat håndtering af brugte hygiejneprodukter.

Her en kort beskrivelse af de mest almindelige metoder til affaldshåndtering:

Lossepladser

Lossepladsen er stadig den mest almindelige måde at bortskaffe husholdningsaffald verden over. Lossepladsen er potentielt ansvarlig for udledning af drivhusgasser, som f.eks. kuldioxid og methan, og er faktisk den mindst ønskværdige metode til affaldshåndtering. Lossepladsen udgør et spild af ressourcer, da materialerne fra de brugte produkter hverken genbruges eller genindvindes. I Europa går lovgivningen hen imod en udfasning af lossepladser.

Forbrænding og genindvinding af energi

Forbrænding og genindvinding af energien fra brugte produkter er klart den mest foretrukne affaldshåndteringsmetode. 50% af produkterne består som regel af 'fluff' fremstillet af træmasse, der tæller som et biobrændsel. Der er en klar miljøfordel ved at lade denne energikilde erstatte fossile brændstoffer. Vores inkontinensprodukter indeholder ingen materialer eller kemikalier, som kunne forårsage udledning af skadelige stoffer.

Kompostering

Først og fremmest vil vi stærkt advare mod nogen form for hjemmekompostering af brugte hygiejneprodukter, da man risikerer at få spredt medicinrester og skadeligt mikrobielt indhold. I nogle lande er dette da også ulovligt. Genanvendelse af hygiejneprodukter via industriel kompostering er kompliceret, da man først skal fjerne plastikmaterialer. Dette kræver installering af særlige maskiner og øger dermed eneriforbruget. Et alternativ til kompostering er biogasudvinding. Derved får man en methangas, der kan anvendes som energikilde.

Debatten om engangsprodukter versus genbrugsprodukter

Hvad er fordelene og ulemperne?

Den miljømæssige påvirkning af brugen af engangsbleer i modsætning til genanvendelige bleer debatteres ofte. I nogle undersøgelser har man fokuseret specifikt på påvirkningen fra affald. Men skal man måle den miljømæssige påvirkning af et produkt, er man nødt til at se på hele dets livscyklus, fra udvinding og anvendelse af råmaterialer til fremstilling, brug og bortskaffelse. Hvis man vælger et bleprodukt udelukkende på baggrund af et enkelt miljøkriterium (som f.eks. det endelige affaldsprodukt), overser man andre vigtige faktorer som luft og vandforurening eller energiforbruget forbundet med fremstillingen af produktet.

En uafhængig vurdering

I 2005, blev en LCA rapport udgivet i UK, hvori man sammenlignede miljøpåvirkningen af henholdsvis stofbleer og engangsprodukter. Resultaterne viste, at der set ud fra et miljømæssigt synspunkt, ikke kunne findes hverken en klar vinder eller en klar taber. Begge muligheder forårsager affaldsudledninger og involverer forbrug af energi, vand og råmaterialer. Rapporten konkluderede at stofbleer forbruger mere vand og udleder mere flydende affald end engangsbleer, som til gengæld genererer mere affald i fast form og forbruger flere råmaterialer.

Det sidste ord om engangsprodukter

Fordelene ved engangsbleer både for patienter og for institutioner gør svaret en hel del tydeligere. Moderne engangs-bleprodukter har en stor sugeevne og en meget tør overflade, hvilket betyder at patienterne løber en langt mindre risiko for at udvikle hudirritationer. De hjælper også til at minimere lugtgener og mindsker behovet for tøjvask, og reducerer dermed de samlede udgifter forbundet med inkontinenspleje i sundhedsinstitutionerne.